Startskuddet er lydt på dette efterårs semester og temaet er dataopsamling og statestik.

Nåå ja og en masse andet der også er matematik bare med andre bogstaver…

 

Problemstillingen vi har fået på dette semester er enormt bred.

“Find noget i kan indsamle data fra, byg sensorer, filter og forstærkere og hvad der ellers skal til. Brug datalogging til at indsamle data og brug statistik værktøjer til at behandle den data der kommer ud af målingerne.”

 

Nogle grupper har kastet sig over styrke beregninger.

Eksempelvis har en gruppe fået til opgave at måle, hvilke kræfter der afsættes i en dæmper på en “full suspended” mountian bike fra firmaet http://pronghornracing.dk/

 

pronghorn mountain-bike

 

Ideen bag Pronghorn cyklerne er, at rytteren ikke afsætter sine rugbrødskræfter direkte i dæmperen når cyklen bruges i stigende terræn. men, at alle kræfter omsættes direkte til fremdrift.

Indtil nu har der kun været teoretiske beregninger der har bevist, at cyklens dæmper kun optager kræfter fra ujævnheder i vejen og ikke rytterens kraftanstrengelser.

Gruppen vil ved hjælp af strain gauges måle på de laster der optages af cyklen dæmper og dermed (forhåbentligt) bevise at geometrien i cyklens opbygning virker efter hensigten.

 

Men hvad rager det bruunsgarage????

Jo….!

 

Mads(ham med skægget på billedet ude i højre margen) fik den brilliante ide, at ENDELIG var der et argument der retfærdiggjorde at bygge en flowbænk.

🙂

 

Lige siden jeg læste bogen “Four-stroke Performance Tuning” af A. Graham Bell første gang, har jeg ønsket at få en flowbænk.

Som en del af den undervisning man modtager på fly-skolen ligger der et større modul der omhandler aerodynamik og den baggrundsviden sammen med de teorier jeg har læst om i bøger om tuning kunne være alt for fede at prøve af.

 

Four stroke Performance Tuning

 

Der ligger for mit Porsche 924 Turbo projekts vedkommende ikke kæmpe store forbedringer i at optimere topstykket det skyldes at:

  • Turbotryk kurerer meget.
  • Det er “kun” en gadebil.
  • Jeg har kun ét topstykke så, hvis jeg laver ændringer er der ingen vej tilbage uanset resultat.
  • Ændringer kan hurtigt skade mere end de gavner.
  • Porsche har allerede gjort meget for at det originale topstykke har et godt flow.
  • Og – Turbotryk kurerer meget.

 

topstykke-porsche-924

 

Men det skal ABSOLUT ikke afholde mig fra at teste det her til døde…!

Og er sikker på at der er en masse erfaringer og viden at høste fra dette projekt, så hele min krop brænder for at fordybe mig ind i denne verden.

 

/Mads

 

 

 

 

 

Skriv dig op til nyhedsbrevet og modtag nyheder fra bruunsgarage! 

You have Successfully Subscribed!