Ud af det blå kom der et glimrende projekt ud af Alfreds fantasi. Han mente at verden ville være et helt fantastisk sted, at være hvis bare hans ATV var militær farvet. Men jeg har aldrig prøvet maling af plastik på så store overflader før, så var lidt på udebane.

Søndag med Alfred uden en plan 😮

Egentlig startede projektet endnu tidligere. Min søde kæreste var på forretningstur og jeg var derfor alene hjemme med lille-fyren og havde ingen ide overhovedet til, hvad dagen skulle gå med. Kan i forestille jer det mareridt der lå foran mig… alene med en krudtet femårig en hel weekend uden, at have en plan for at aktivere ham.. HAN VAR EN TIGGENDE BOMBE!

Jeg har altid “to do” lister stående, som minimum er det mine tretrins lister(læs her hvad faen det går ud på). Så, hvis jeg kan kombinere mine gøremål med, at Alfred er underholdt og samtidig have noget god tid med ham. Så kan det virkelig ikke være bedre og den lille skruppe ELSKER det.

Denne gang skulle vi turen forbi og hente min søjleboremaskine jeg havde fundet på den blå avis, men den kommer der mere om en anden gang. Hvilket sagtens kunne kombineres med indkøb af maling til Alfreds projekt.

Som sagt Alfreds ynglings legetøj #1 er hans ATV. 110cc er måske lige i overkanten til en femårig men… Den klare han sq alligevel meget godt. Det virker egentlig mest som om, at det er moderen der lider størst overlast, når han ræser rundt.

 

 

Som som sagt, ud af det blå kom Alfred selv med dagens projekt. Alfreds Atv skulle males army grøn og have Thunderstruck skrevet på tanken og have hans navn bag sadlen! Sådan var det!

Afsted med os til odense, her kunne jeg i ro og mag handle mine ting ind i byggemarkeder og hente boremaskinen, under dække af, at det hele var Alfreds projekt (utroligt som manipulation og familiesamvær nogle gange hænger sammen).

Efter shoppingturen satte vi os ved den bærbare og fandt en passende army-skrifttype og skrev hans navn. Desværre blev “Thunder struck” for langt (læs: far gad ikke klippe så mange bogstaver ud) så han indgik kompromis og han tillod et lyn i stedet.

 

 

Jeg printede motiverne ud og limede papiret på et stykke karton. På den måde lavede vi en håndterbar skabelon der ikke blev ødelagt og våd af malingen, hvilket virkede overraskende godt.

 

Før vi kunne påbegynde malerarbejdet fik vi dyret skilt ad. Alfred hjalp flittigt til og havde en fest med, at skille det hele ad. Jeg sørgede for, at han kun havde en del ad gangen og fik lagt dem til side så han ikke tabte noget i perlestenene og det lykkedes os mirakuløst IKKE, at miste en, eneste stump! Det må være første gang nogensinde det er sket med en femårig!

Da alle skærme var pillet af ATV’en kunne male arbejdet påbegyndes. Vi tog en slibesvamp og sleb alle overflader ru. Igen var lille A med og kunne sagtens holde tålmodigheden.

Han tog de større flader og jeg tog alle kanter og kroge der var svære at komme til. Efter det fik det hele et tyndt støvlag med sprayflasken og da primeren havde opnået en let klistret overflade fik det et tykt grundigt lag overalt. Støvlaget med primeren er med til at binde det tykke lag bedre til plastikken og giver derfor en bedre hæftning og mere jævnt lag.

 

Efter plastikprimer sleb vi med fint sandpapir, de få løbere der var væk, og gentog proceduren. Først et støvlag og derefter en fuldt dækkende lag, denne gang blot med den grønne maling. Vi gav det hele to lag og lod det stå i solen nogle timer og hærde.

Hver gang vi havde ventetid passede det med, at alfred selv gik igang med andre lege og jeg kunne gå og ordne mine ting. På den måde vekslede vi hele dagen imellem vore egne ting og det fælles og alligevel havde vi følelsen af, at have været sammen hele dagen. Virkelig en skøn måde at bruge en søndag på!

 

 

Da lakken var hærdet op tog vi vores fine skabeloner og tapede dem på skærmene og dækkede resten af med en sort plasttiksæk der var skåret op.

Det var hurtigt og effektivt men måske ikke den foretrukne løsning men hey… det er en ATV til børn der får tæsk hver weekend når den slynges rundt i perle gruset. Så projektet kunne sagtens tåle lidt kompromis med resultatet.

 

 

Da vi nåede projektets ende var Alfred ved at være godt slidt. Han var muggen og pyldret og ville gerne ind, så samlingen af ATV’en blev overladt til mig og det var kun med nød og næppe jeg fik lokket ham op på den for at fange et par billeder af det endelige resultat.

Men… Hver gang han fortæller andre om sin ATV får de også lige at vide, at den er millitær-grøn som bilerne ovre på fars arbejde og at der står “Thunder struck” skrevet på tanken.

 

 

 

Hvis du har lyst til at læse om flere projekter hvor jeg har børn med i værkstedet så tjek artiklerne ud på siden. Du finder kategorierne ude i menuen til højre →

Ellers så skriv dig op til mit nyhedsbrev eller/og følg mig på de sociale medier og få løbende opdateringer om hvad der rører sig på bloggen.

 

Go´arbejdslyst

/mads