Hvorfor har jeg brug for en projekt plan?

 

Det er nok ikke gået nogen i vores bekendtskabs næse forbi, at vi sidste år er flyttet. Vi har købt en landejendom med plads til det meste.

 

Jeg har brug for en projektplan fordi ”Problemet” er, at jeg har måtte afgive mine 50m^2 med varme i gulvet, trykluft i væggen og masser af lys, til fordel for en mørk, uisoleret lade med huller i taget. Jeg kan dog trøste mig med, nu at have 250m^2 plus 80m^2 dobbeltgarage (mere om den senere), og en stor dobbelt carport. Trods alt det plads, mangler jeg stadig et godt, varmt og tørt sted at arbejde, så jeg må bare i gang (endnu engang) med at bygge værksted. Men hvordan starter man….

 

Jeg har efterhånden været igennem et hav af projekter både profesionelt og privat, og er blevet godt træt af at miste hovedet undervejs i prosessen. Og indrømmet, så er det at sidde og planlægge noget til døde, nogle gange en undskyldning for ikke at gå i gang. Men når det gælder projekter, hvor jeg virkelig oplever at der er noget på spil, har jeg brug for en projektplan og en container til mine ideer, så min kreativitet ikke overmander min funktionalitet.

 

Mads bygger sæbekassebil

 

Den nemmeste måde at spise en elefant på er… en bid af gangen, så i arbejdstøjet og læg en god projektplan.

 

  • Den gode måde at komme i gang på

Jeg starter de fleste af mine projekter med en mappe på mit skrivebord. Så kan jeg, hver gang jeg finder inspiration eller et link til et produkt på nettet, bare fylde det ind i mappen. Når jeg så skal lave en projektplan, kan jeg trække al den viden ind i min projektplanlægning,  så jeg sikrer mig,  at alle mine gode(og dårlige) ideer, kommer med i det endelige resutat.

 

Eksempel på projektmappe

Jeg fylder løbende ind i denne mappe, men for veksler den aldrig med projektplanen! Det er kun en idébank! Alternativt kan du bruge en whiteboard tavle eller et ringbind, bare du har et sted at lagre din inspiration.

 

  • Læg en projektplan og hold dig til den

projekt planlægningsfasen deler jeg næsten altid op i flere trin, det kommer an på hvor stort problemet er, men jo mere kompliceret en opgave er, des mere udpenslet og gennemarbejdet bør din projektplan være(logik for burhøns og flymekanikere)

 

  • Problem screaning:

Jeg mangler et arbejdssted, hvor jeg primært kan lave biler, metalarbejde og træarbejde

 

  • Ønsket mål:

Her kan det nogle gange være en hjælp at lave en omvendt brainstorm. Tag alt det du kan komme i tanke  om, ikke må være til stede og skriv det ned.

Ofte er det meget nemmere at beskrive, hvad man IKKE skal have af egenskaber i det endelige produkt. Bare giv den gas ALT er tilladt her.

 

Jo vildere din omvendte brainstorm er, jo mere præcise bliver dine kriterier.

 

 

Omvendt brainstorm

 

Brug derefter 2 minutter på at om skrive alle dine punkter til en samlet liste med kriterier, der skal være opfyldt når projektet er færdigt.

 

 

Omvendt, omvendt brainstorm

 

På den måde formulerer man hurtigt nogle krav, man kan arbejde videre med. Brug så løbende disse punkter i din projekt -idémappe, og brug dem efterhånden som du løser opgaver på din trepunkts liste (mere om den lidt senere). Når først dine ønsker er skitseret, vil det hjælpe med til at tage den rigtige beslutning senere i processen, så du hele tiden arbejder imod et klart må, uden at spænde ben for dig selv. Altså brug resultaterne fra den omvendte brainstorm som argument for om du vælger den rigtige beslutning i din projektplan senere.

 

  • Skitsér 5-10 hovedpunkter i projektet (skaber overblik):

På den måde kan du nemt anskue, hvor omfattende dit projekt er. Dette hjælper dig til at have en realistisk tidsramme, og kan også være med til at afgøre hvilke dele af projektet, der måske skal udliciteres… Jeg bruger også ofte denne del til, at lave et groft budget, da man hurtigt ser hvilke udgifter der kan være forbundet med projektet. Man kan nemt samle tilbud ind fra håndværkere eller andre specialister, og få afklaring på sine spørgsmål.

 

hovedpunkter i projekt

 

  • De næste tre trin (trækker i arbejdstøjet):

Her plejer jeg at lave 2 post-it´s på mit skrivebord også kaldet sticky notes, så jeg hele tiden kan se, hvad jeg skal gøre.

Den første seddel er en kortsigtet ”to do” liste, så jeg kender de trin jeg arbejder med lige nu. Nogle gange kan et punkt bare være en der skal kontaktes, eller en trailer der skal tømmes. Læg  det ind i din dagligdag så du ikke fylder weekenden op med små trælse ærinder.

Den anden seddel bruger jeg til langsigtet huskeseddel. Hver gang  jeg kommer på en ting der skal gøres, skriver jeg det på i denne seddel. Så behøver jeg ikke gå med det i hovedet, og dermed er der mere RAM tilovers i kød-computeren til at løse de vigtige tre opgaver jeg arbejder med lige nu.

 

sticky notes desktop

 

Her er et link til hvordan man bruger sticky notes.

 

Arbejd altid kun med tre punkter ad gangen. Hvis hjernen presser på med ideer, så parker dem i din inspirationsmappe, så de ikke forstyrrer dit arbejdsflow. Hav tillid til din egen plan og følg den.

Arbejd altid kun med den vigtigste ting på din tre punkts liste. På den måde undgår du at hænge fast i svære eller trælse opgaver, der sænker dit projekt, eller måske sætter det helt i stå.

Hvis du ønsker at læse mere om, hvordan du strukturerer din arbejdsgang, vil jeg anbefale ” Slug Frøen” af Brian Tracy. Det er en meget tynd bog, der hurtigt giver en nogle fif til, hvordan du får det meste ud af din arbejdstid. Jeg har hørt den et par gange på lydbog, hvilket er en nem måde at komme igennem den på.  Jeg er af den holdning,  at hvis man bare tager én ting med sig fra den bog, så er tiden hurtigt tjent hjem igen.

Slug frøen

 

 

 

 

Go’ arbejdslyst

/Mads

 

Hvis du vil vide mere om projektarbejde så følg mig på de sociale medier eller skriv dig op til mit nyhedsbrev.

Jeg er ved at lave en fuld guide til projekt arbejde som vil blive tilgængelig her på bruunsgarage.dk Guiden vil vise hele processen fra idegenereringen til test af det færdige

 

 

 

 

Skriv dig op til nyhedsbrevet og modtag nyheder fra bruunsgarage! 

You have Successfully Subscribed!