Ild og folk der arbejder kan man kigge længe på! (kloge ord fra en gammel kollega). Lige siden jeg var helt lille, har jeg været bidt af træarbejde. Jeg har bygget trævåben nok til at forsyne en hel hær!

I mine forældres hus var et værksted på ca 5m^2 som jeg brugte uendeligt mange timer i som lille og det var altid træ, klunset fra naboer og venner der blev bygget med. Interessen for træarbejde har varet ved lige siden og havde efter folkeskolen endda en tur på teknisk skole for, at blive tømrer dette blev dog kun til et grundforløb men what ever.. Tror sq vi alle skal lidt rundt før vi finder vores hylde.

Billedet herunder er fra omtalte værksted hvor jeg i 1990 er igang med at indrette mig sammen med min far.

 

far og søn i værkstedet

 

Vores gamle ejendom var med bindingsværk og jeg byggede selv det meste af garagen. Det er dog først efter at jeg har fundet kanaler på nettet, at jeg for alvor har haft mod på at kaste mig ud i mere krævende træarbejde hvor tolerancer bliver sværere at holde. Jeg arbejder pt. på måske selv at bygge vinduer til det nye værksted(læs mere om værksteds byggeriet her).

 

Bindingsværks hus

 

Hvis man søger woodworking på youtube dukker der et hav af videoer op, jeg vil spare dig lidt af besværet og anbefale tre kanaler jeg virkelig nyder at se.

Den første er the woodpecker aka Alain Vaillancourt han er lidt speciel og man skal kunne se ud over hans lidt spøjse væsen. Men når det så er sagt så har han en virkelig fin, grundig og omhyggelig tilgang til selv komplicerede opgaver.

 

 

Hvis bare alle drenge i 9-10 klasse fik færden af ham her og lod sig smitte af hans kæmpe faglige stolthed ville der uden tvivl være større tilgang og interesse for de tekniske skoler! The Samourai Carpender formår i den grad, at lade sin glæde ved at arbejde i træ smitte af på sine seere og kommer ofte med brugbare guldkorn til lige at løfte niveauet et hak op på ens træarbejde.

 

 

Youtube videoer for hele familien – Alfred elsker at se Frank Howarth stop-motion kreationer hvor han med fantastiske video kompositioner viser vejen i hans projekter. Det er ikke de mest lærerige videoer han producerer men de er god underholdning og man kan ikke lade være med at få lyst til at arbejde med træ når man har set et par af hans videoer.

 

 

Tank op i kaffen og luk ned for netflix en uges tid og tildel disse gutter din opmærksomhed. Tiden invisteret på disse fyre skal nok komme igen når du selv er igang ved høvlbænken.

 

/mads

 

 

Skriv dig op til nyhedsbrevet og modtag nyheder fra bruunsgarage! 

You have Successfully Subscribed!