Jeg har nu kørt i min luxus bil i over et halvt år og syntes det er blevet tid til at gøre status.
Da jeg købte bilen i foråret var vi nået til et sted, hvor der var plads til at købe MIN drømmebil. Det er anden gang jeg har været så heldig og sidst jeg købte en luxus bil var da jeg købte min Porsche 924 turbo.
Den gang havde jeg sparet sammen ved, at være med hæren på Hold 1 i Afghanistan. Forventningen var stor og aftalen med sælger vare allerede på plads inden jeg landede hjemme. 10 dage efter jeg havde fået det værste sand skyllet af kroppen var jeg 21år og ejer af min første ønske- luxus bil.
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg ikke havde en særlig god tur og at jeg længe har været præget af de vilkår vi arbejdede under dernede.
Porschen har derfor altid været symbol, for mig, på at jeg gennemførte turen og samtidig har jeg altid kunne bruge den som gulerod når der har været brug for det.
Hvis du vil læse mere om mange af de projekter Porschen har skabt grobund for, så læs med HER.
Men som sagt havde jeg i år muligheden for at skifte vores flyttebil (2003 Mercedes Vito) ud med noget mere lækkert.
Min bedre(måske bedste) halvdel mente det var min tur til, at blive forkælet og økonomien var til at skeje ud og købe noget super fedt.
Der blev lagt et budget og jeg indså hurtigt, at hvis jeg skulle købe noget “fornuftigt” ville jeg bruge det der svarede til ca. 3 års løn på en kønsløs forbrugsvare.
Det kunne jeg bare ikke få mig selv til!
Så efter måneder, hvor www.mobile.de flittigt blev trawlet for muligheder samt utallige samtaler med automester Yoda Weber fra Weberbiler faldt valget på en tidlig Mercedes s500 med så meget udstyr som overhovedet muligt 🙂
Men hvor meget luxus bil har jeg så fået for pengene?
- En 10 år gammel, sur, kompliceret og dyr Morfar-bil?
- En håndbygget liebhaverbil med en nypris på ca 3mil. til en slik?
At høre en pludselig opstået mislyd i min kones Toyota Aygo er pisse irriterende men sjældent noget der sætter en lavine af angst igang…
Men i en 10år gammel luxus bil som en Mercedes S-klasse…. Pu-ha man kan få svederen på.
Indtil videre har jeg dog været rimelig forskånet. Ja der har været reparationer på bilen allerede, men når man tænker på, at jeg på disse få måneder allerede har kørt tæt på 30.000km har det egentligt ikke været meget værre end med andre biler jeg har haft.
Det mest irriterende ved at eje en luxus bil er, at hver gang noget går i stykker, er det som om at tiden bare trækkes ud.
Et godt eksempel er de forreste bærearme jeg skiftede.
Da jeg fik sat nye dæk på i starten af mit ejerskab sagde dækmanden at mine fordæk var slidt skæve og bilen derfor skulle spores.
Ingen problem tænkte jeg det plejer at være en plovmand i kaffekassen ved en lokal automekaniker så er den skid slået.
Sådan er det bare ikke med en luxus bil alá scheckheft komfur fra Stuttgart, åbentbart.
På grund af, at den har aktiv undervogn(ABC) skal bilen spores med en STAR computer… og hvem har sådan en.. Jo… Mercedes!
Så ind til Mercedes med dyret og efter nogle timer der fik jeg en opringning af deres værkfører.
Bærearme slidt i begge sider og de kostede 2400kr + moms stykket, plus de selvfølgelig skulle bruge lidt timer på at skifte dem, efterfulgt af en endnu en sporing.
Ellers tak!
Jeg er mekaniker så den tager jeg bare selv!
Jeg fandt en hjælpsom kollega der kunne skaffe stumperne til mig, for langt under det halve så det takkede jeg pænt ja tak til.
Fik stumperne hjem…
Fik bilen løftet op der hjemme og så at bærearme på biler med aktiv undervogn ikke var magen til bærearme på biler uden aktiv undervogn…
Retur med stumperne og slap med at betale fragten frem og tilbage.
På den igen…
Fandt det rigtige partnummer og fandt en sælger på tysk ebay.
Bingo!
Endelig!
Bestilte fredag og havde dem med posten tirsdag og endnu billere end før! Tror jeg endte med at give 1400,- med moms og fragt for et sæt!
Det endte heldigvis med at blive en forholdsvis billig reparation men der gik ca. 5 uger fra dækmanden konstaterede at den var gal og til jeg var kørende igen.
Et andet eksempel er en undervogn/servo-pumpe(der igen er speciel til netop min bil) der pludselig stillede skiene.
Dette medførte truslen om en regning på over 20K der heldigvis endte ud med et kompromis med forsikringen. Men det tog over 2 måneder før der var styr på det igen og jeg atter kunne nyde min bil fuldt ud!
Alt trækker sig over mange uger før det er på plads og det er virkelig den største gene indtil videre med bilen!
Men 30.000km på 7måneder?
Jeps Har virkelig kørt meget og på nær bilens sygdomsperioder har det været et skønt bekendtskab. I sommer blev bilen for alvor sat på prøve da vi ufrivilligt måtte ændre vores planlagte sommerferie til en køretur til Italien.
Turen gik fra Nyborg til noget familie Bologne, derfra videre til Toscana, hvor vi var 4-5dage og så retur nordpå igen med en enkelt overnatning i venedig. Et smut forbi Modena og så til Østrig et par dage på vores ynglings hotel, hvorefter turen gik nonstop retur til Danmark.
Lad mig give et hurtigt rejsetip…
Venedig i en 5,2meter lang luxus bil kan godt være noget af en oplevelse.
Vi kom ind til Venedig og dem der har været der ved, at uden for venedig bymidte er en by af P-huse. Vi holdt i kø i timevis, for til sidst at komme helt hen til et af de store p-huse.
Maj(hende den lækre) steg ud af bilen og gik hen til en mand der stod og dirigerede trafik, hvor hun fik forklaret at, hvis vi ikke havde reservation kunne vi ikke få parkering…
Den havde ærligt talt ikke lige set komme…
Da Maj vender sig om og returnere til bilen, ser den flinke vagt, at hun stiger ind i en luxus bil og så kom der ellers andre boller på suppen. Manden kom hen til bilen og sagde at de alligevel havde plads til os oppe på det øverste dæk og så dirigerede han os forbi de andre der holdt i kø og bad os køre op i P-huset.
Her blev vi mødt af den mest imponerende bilpark jeg nogensinde har set.
Vores ellers ikke specielt ydmyge luxus bil blegnede helt ved siden af hvad der ellers var parkeret her.
Vi tog vores baggage og afleverede nøglerne til en flink ansat og så tog de sig af resten. Easy peasy…
Aldrig havde jeg troet at der fandtes forskelsbehandling på den måde! Vi var mildest talt målløse over den behandling. Det var virkelig sjovt at opleve, hvordan sådan en bil alene kan hjælpe med at få tingene til at glide…
Det skal lige tilføjes at parkeringen ikke kostede ekstra og de endte med at kræve et særdeles rimeligt beløb for opholdet.
To dage efter jeg var kommet hjem til DK med familien hoppede jeg og min bedste kammerat atter ind i bilen og kørte til Hockenheim. Her tilbragte vi en forlænget weekend fyldt med Formel 1 Grand Prix og godt kammeratskab.
Næsten 6000km klaret på ca. 2 uger og det var stadig en stor fornøjelse at sætte sig ind i bilen!
Jeg kan ikke forestille mig at der er andre biler, heller ikke luxus bil er, end en Mercedes S-klasse der havde klaret sådan en tur, hvor hverken fører eller passagere følte sig overanstrengt på nogen måde!
Well done Mercedes!!
Men hvad så når bilen skal bruges der hvor det rigtigt gælder?
Vores anden(eller fjerde) bil er som sagt en Toyota Aygo… Med sine ydmyge størrelse og trækkraft som en Puch Maxi, er det næppe det der kan kategoriseres som en god familiebil.
Dog er det familiens lille arbejdshest og da vi bor på landet er der mange småture på under 5km dagligt der klares med bravour i den lille bil.
Men hvad så med min luxus bil? Hvordan er den som familiebil?
Fuldstændig og aldeles pragtfuld!
Dette er en bil der er købt af en der skulle tilbringe transporttiden på bagsædet. Det er en lang model, hvilket vil sige at der er 20cm ekstra benplads ved bagsæderne og der er varme, køl og massage i bagsæderne samt det måske vigtigste.. gardiner!
Farverige disney-sugekop-gardiner, er erstattet af en diskret knap(i aluminium selvfølgelig) der ruller gardinerne for i bagrude, panoramatag og ikke mindst sideruderne! GENIALT!
Så når Kong Alfred sidder på vores længere ture med sin ipad kan han bare selv trække for, så solen ikke genere hans skærmbillede…
Samtaler i bilen foregår også uden råb og “Hva sir du???” da kabinen altid er lydsvag også med 150+km/t gennem det tyske landskab. Det er virkelig noget man lærer, at sætte pris på når man først vænner sig til sådan en luxus bil.
Men jeg savner at have en arbejdsbil… Når man har en landejendom kan man bare ikke undvære anhængertræk og en bil, hvor man kan springe ind i med arbejdstøj og støvler på…
Heldigvis har jeg forstående familie og venner der ofte springer til og låner deres bil ud 🙂 Uden dem var jeg sq ikke kommet ret langt herhjemme.
Men stadigvæk savner jeg nemheden i at man uden planlægning kan springe ind i fiskebussen(min Vito) og suse afsted til byggemarked eller en tur på genbrugspladsen.
Konklusionen:
Så kan det betale sig at købe en gammel luxus bil?
Nja…
Hvis man ser en luxus bil som en direkte erstatning af den typiske familiebil så er det virkelig en dårlig idé at købe en 10 år gammel luxus bil!
Men hvis man ser en luxus bil som en fritidsinteresse og sammenligner med, hvad mange betaler for at eje en båd, hest, motorcykel, golf eller sommerhus er merudgiften ikke usammenlignelig. Dette gælder selvfølgelig KUN, hvis man selv har mod på at få beskidte fingre fra tid til anden.
Opfylder min luxus bil forventningerne…?
Både/og… Når det kører så kører det fantastisk! Men den er virkelig sårbar overfor fejl. Hvis man ikke er konstant over den og får udbedret fejl hurtigt føles den som, den gamle sure morfar Mercedes man kunne frygte, at man havde købt. Dette bliver yderligere forstærket af den ventetid der er hver gang noget går i stykker.
Jeg vidste at jeg købte en kompliceret luxus bil og at den ville være et upraktisk bekendtskab, men jeg er ikke blevet overrasket endnu. Måske er det fordi jeg var godt forberedt inden købet og havde realistiske forventninger til bilen.
Men lad os se hvad der sker til næste år…
Maj har termin om 3måneder og det kan sagtens komme til, at vende hele situationen på hovedet :O
Og har jeg fortrudt købet?
Ikke et sekund!
/Mads
