Et af redskaberne på vores nye ejendom er en John Deere Gator. Den virker mest som hurtigt transportmiddel rundt i haven eller til en hurtig køretur op på toppen af bakken når vi skal nyde udsigten. Jeg har siden vi overtog ejendommen tænkt, at jeg kunne udnytte min John Deere Gator langt bedre hvis jeg havde muligheden for, at have et træk på. Så ville det både være muligt at komme rundt i haven med vores trailer. Så som sædvanligt, og som sikkert de fleste af mine læsere kender det, starter de fleste projekter med en ide der, ofte over måneder, vokser sig til kæmpe udfordringer i hovedet.

 

  • Kan trækket købes originalt ved John Deere?
  • Findes der John Deere Gator træk på ebay?
  • Kan man bygge noget om fra noget andet?
  • Hvad ville være smartest?

 

John Deere Gator

 

Tilfældigvis faldt jeg en dag over et af biltemas produkter(jeg er ikke sponsoreret men er kæmpe fan af biltema, mere om det en anden gang) Det var et træk der kunne vendes så det havde flere funktioner i en. Lige hvad der passede ind i min plan om, at gøre vores John Deere Gator til en rigtig arbejdshest.

Egentligt lå trækket jeg havde købt gemt væk i laden (som i sikkert kender det fra talrige projekter) og samlede støv, og var som mange andre projekter i min garage stille og roligt rettet kurs mod aldrig at blive til mere end dårlig samvittighed, hver gang kassen med trækket stod i vejen.

 

Alfred havde længe plaget om, hvornår vi skulle lave gnister, svejse og bruge den store boremaskine. Så pludselig slog det mig, foråret er på vej og jeg mangler stadig, at rydde nogle områder i haven og beskære træer flere steder og det der egentlig afholder mig er, at jeg ikke kan vil køre rundt med min rocker container aka. Mercedes Vito på græsplænen. Så… frem fra gemmerne kom projektet atter op! Fodaftrykket fra en John Deere Gator er dog alligevel betragteligt mindre…

 

tegning af træk til john deere gator

 

De fleste af mine projekter starter med, at planlægge og derefter fremskaffe materialer. Planlægningen kan være alt fra en skitse, en inspirationsmappe på min bærbares skrivebord med billeder og tekst fra nettet. Til fuldt udpenslede CAD tegnede planer for hvordan jeg vil fremstille emnet… Denne gang droppede jeg, at tænke for meget over det og for en gangs skyld undgå, at det blev en kæmpe udfordring (fik jeg sagt at det bare er et træk til en havemaskine…) og kørte ud til mit foretrukne materiale skattekammer.

I Nyborg ligger en rigtig oase for hobbyfolk en gammeldags jern handler, der kan man købe det meste man skal bruge for at lave hobby projekter og 9 ud af 10 gange har han noget liggende der kan bruges som det er eller ofte kan det laves om til noget der kan bruges! DET ER GENIALT!!! Og man har som hobby og prof et ansvar for at støtte og handle disse steder så de ikke uddør! Jernhandleren i nyborg ligger på vognmandsvej og har kun åbent i smalle tidsrum, men stedet er absolut altid køreturen værd og kommer altid hjem med mere end jeg havde regnet med. De tager selvfølgelig også imod skrot og giver dagsprisen, så man kan lige få tømt brokkassen når man alligevel er der og spare lidt penge.
Materialer til anhængertræk

 

Jeg gav 50kr for disse to stykker jern der bliver afregnet ud fra en kilopris og de tager ikke kort så det skal man lige huske inden man tager derud (Skriv gerne i kommentar feltet hvor jeres lokale skattekammer befinder sig, så kan andre læsere få glæde af det).

 

Første del var som sagt en tur i biltema og en tur til jernhandleren. Jeg fik taget lidt mål og spændt pladen op i båndsaven. Jeg kunne have brugt en nedstryger eller en vinkel sliber men…

 

Køb nu en koldsav! Jeg bruger den meget mere end jeg havde regnet med! Jeg var heldig at få min med i en byttehandel med en god ven men er sikker på, at de kan findes billigt på online markeder, bare pas på da klinger kan være dyre hvis de ikke er standart mål.

 

Alfred blev instrueret i at holde skæreolie flasken med begge hænder, så var der styr på at fingrene ikke kom med i maskineriet og så fik han lov at skære hele stykket igennem selv. Alfred er fem år men med de rette instruktioner er der masser af processer i sådan et projekt som han klan tage del i. Og han får stimuleret sin nysgærrighed overfor gnister og alt det der.’
Koldsav

 

Næste del af John Deere Gator projektet, var opmærkning af pladen der hvor der skulle bores. Da jeg gik på flyskolen lærte vi, når vi lavede reperationer på aluminium, at tape det hele ind i malertape. På den måde undgår man ridser der senere vil udvikle sig til revner. Det er giver også en overflade der er let, at tegne på blyant og med lidt træning tager det kun få sekunder at gøre emnet klar til opmærkning.

Tape på og så en fil rundt i kanten for at skære det overskydende tape af. Også her var der masser af opgaver der kunne lægges over på min unge lærling. Jeg bruger malertape på den måde pa ALLE mine projekter. Virkelig et nyttigt værktøj efter lidt tilvænning og bidrager til og med til at give en kvalitetsfornemmelse og omhyggelighed i sit projekt, der altid vil smitte positivt af på resultatet.

Malertape

 

Jeg fik spændt pladestykket op i min billige maskinskruestik så jeg kunne holde godt fast og igen fik alfred opgaven at klare skæreolien.

 

Først blev der boret med 4mm og så med 10mm. Skønt at min gamle søjleboremaskine laver sådan et fint og hurtigt arbejde. Jeg var ikke kommet nogle steder uden den! Igen som med båndsaven. Få den nu købt, der er masser af brugte billige til salg i en ordentlig størelse og kvalitet. Jeg har selv skulle igennem mange projekter før jeg fik prioriteret at få købt en og fortryder bittert at jeg ikke fik det gjort før.
Boring af hul

 

På grund af det svejsesøm der er inde i et rør når man køber det passede trækket ikke ind i røret. Så jeg gjorde det man aldrig må gøre! Startede med at kigge på nettet efter et værkstøj der kunne slibe dybt inde i det smalle rør. Efter lidt søgen kom jeg frem til en lille båndsliber der med sikkerhed kunne fjerne svejsningen i røret. Efter en tur i biltema og 450kr fattigere kom jeg hjem, tog min roterende fil på mini sliberen og sleb svejsningne bort på 30 sekunder! BEMÆRK AT JEG IKKE BRUGTE DET NYE VÆRKTØJ.

Lektie til mig selv start i værkstedet med at løse problemerne og ikke på nettet eller i buttiken! Vil dog tilføje at sliberen lavede et pænt stykke arbejde med at pudse mærkerne fra filen væk og jeg er sikker på, at den nok skal komme i brug i andre sammenhæng, men…. Det behøvede ikke koste ventetid og jeg havde nemt sparet mig selv en masse tænkebøvl.
Roterende fil

 

For at gøre trækket på min John Deere Gator nemt at tage af og på lavede jeg et lille stop. Det var bare en 8mm bolt der fik en hurtig tur i drejebænken for bagefter at blive kortet op i båndsaven. Det var 15 minutter givet godt ud. Det er den slags detaljer der gør det så meget sjovere at lave tingene selv. Man tager sine egne ideer ind i byggeriet og får forhåbentligvis et godt produkt.

Nu er samlingen af trækket super nemt. Stoppet er placeret så når man fører trækket ind er der ca. 2mm spillerum til at sætte pløkken i, hvorimod før, hvor man skulle fiske efter at få det hele til at passe sammen.
Inførings stop

Efter en hurtig opmåling blev de tre dele punktet sammen hurtigt og rettet til så de var vinkelret på hinannden og derefter fuldsvejst. Det blev ikke en af mine bedste svejsninger, faktisk langt fra. Men taget i betragtning at jeg lå på gulvet og tumlede rundt med det og ikke havde hverken godt lys eller fastspændning er resultatet aksebtabelt. Jeg er i hvertfald sikker på at det ikke er svejsningen der er det svageste sted i konstruktionen.

Bagpladen havde slået sig lidt efter svejsningen (burde have spændt den fast til noget) men den ryger lige forbi en klassekammerat i næste uge der har en værkstedspresse og så er den fin igen og klar til maling.

 

Her ses det færdige træk til John Deere Gator samlet og klar til maling

Træk til John deere gator

 

Stop hjernemylderbæ og gå i gang dit projekt.

Start med at løse problemerne i værkstedet inden du går på nettet!

Man lærer sq alligevel noget hver eneste gang!

 

Go arbejdslyst derude….

 

Slutter lige af med et par stemningsbilleder af resultatet.

 

John deere gator med træk

 

Træk til gator

 

 

 

 

 

Skriv dig op til nyhedsbrevet og modtag nyheder fra bruunsgarage! 

You have Successfully Subscribed!