Når det kommer til pladesmed i verdensklasse, er ham her en af de store! Han er i hvert fald en af de få, der deler deres arbejde på nettet.
Jon Bingham er en mester i faget, og gør tingene på den gamle måde, dog med et tvist af moderne opfindsomhed og teknik.
Blandt andet bruger han tit mindre ”bucks” til at forme sine pladedele omkring, og han har en helt speciel teknik til opmærkning og fiksering, og til opmærkning af sine reparationer, hvor han bruger en blanding af skabeloner, dato-linier og clecoes. Jon står bag pladearbejdet på Pebble Beach vindere, og har hjulpet flere deltagere i concours d’elegance.
Hans møjsommelighed og præcise tilgang til pladearbejde er inspirerende og har virkelig lært mig noget om vigtigheden ved, at være omhyggelig med min opmærkning når jeg arbejder med karosserireparationer. Det er svært, at bibeholde dimensioner på pladearbejde da de fleste former på bilen er organiske og bukker i mange retninger men Jons tilgang er en god inspiration til at afhjælpe nogle af disse udfordringer.
Hvor finder man ellers fagfolk der både har biler på plænen, på Pebble, og så samtidig gider bruge tiden på, at dele lidt ud af deres fagkunst. Hjemmesiden og Jon´s facebook-profil er et kig værd, for den der vil opleve lidt inspiration til løsning af pladeopgaver, men også bare den nysgerrige seer, der vil lure på lidt fagkunst.
Go´læselyst
/Mads
Her finder du The Metal Surgeon:
http://www.themetalsurgeon.com/
Følg også The Metal Surgeon her på facebook