For at kunne forstå hvad et kompositmateriale er, skal man altid se kompositmateriale som et sammensat materiale der består af et matrix(lim) og et fibermateriale.
Eks. på ikke kompositmateriale
saftevand → saft + vand = Legeret ensartet masse der ikke kan adskilles igen.
Eks. på et kompositmateriale
krydsfinér → lim + træ = Ulegeret, ikke ensartet masse der kan “skilles” ad igen.
Krydsfinerpladen er træfinér der er sammenføjet med lim og lagt i lag.
Ved at lægge træfenér lagene med vekslende retning. Kan man skabe et emne der faktisk er stærkere end, hvis emnet bare var lavet af et stykke træ som en planke.
Dette skyldes at træ er utroligt stærkt i fibrenes længderetning men meget svagt i tværretningen. Man kan derfor ved at lægge lagene i forskellige retninger og lime dem sammen skabe et materiale der har samme styrke i både længe og tværretningnen… SMART!
But WHY?
Svis man tager to enkelte fibre og forestiller sig at man limer deres ender sammen kan man se at der ikke er et særligt stort areal at limen kan ankre sig i. Hvis man derimod limer fibrene på deres sideflader opnår man et langt større areal at limen kan binde på.
Hvis man ser på glasfiber, kulfiber, aramid osv. vil man se, at det ofte består af vævede stoffer(weave) det har fibre i både længde og tværretningen og bliver disse stoffer lagt oven på hinanden i 45 graders orientering(clock) vil man have styrke i både tvær, længde og diagonal retningen. På den måde kan man manipulere materialet til at have lige nøjagtig de kvaliteter man ønsker.
Hvis man eks. ønsker, at emnet skal være fleksibelt i længderetningen kan man bare lægge færre lag med fibre orienteret i længderetningen og dermed skabe styrke(eller stivhed)i alle andre retninger end længderetningen…
Det er også muligt at købe stoffer hvor fibrene ligger hulter til bulter(“chop strand”) på den måde får emnet styrke i alle retninger dog med den bagside, at men ikke rigtig selv kan styre styrken samt at det ofte vil være en tungere konstruktion.
Med chop strand er fibrene korte, ca. 2-10cm hvilket gør at den kontakt fibrene opnår når de limes med matrixen(limen) er meget lille, i forhold til vævede stoffer.
Der findes tusindvis af kompositmaterialer, og mulighederne for at sammensætte en konstruktion er næsten uendelige. Man kan virkelig fin-tune parametre som; tid og pris samt andre ønsker til et emnet.
Hvad er der ikke at elske! Nørderi – fleksibitet og så ser det bare virkeligt fedt ud hvis det er lavet rigtigt!
Lige siden jeg faldt over Gunnar racing Har jeg haft interesse i de muligheder der er i et kompositmateriale. Det er helt fantastisk, at man kan skabe emner hvor, hvis det er fremstillet rigtigt, styrk/vægt forholdet er imponerende.
Jeg har desværre ikke meget egentlig praktisk erfaring med kompositmateriale endnu, men har store planer om, at kompositmateriale skal være en stor del af mit Porsche 931 projekt.
Så jeg samler løbende al den viden jeg kan om emnet på bla. Youtube, magasinet Race Car Engineering og gennem fagene på universitetet. Og du kan være helt sikker på at med tiden vil der dukke flere artikler op på siden om emnet.
Følg med på de sociale medier eller skriv tid op til mit nyhedsbrev og vær sikker på, at du ikke går glip af nyheder og projekter på siden.
Herunder er et par links jeg syntes du bør tjekke ud hvis du også synes dette materiale er spændende.
/Mads
Hvor finder jeg ud af mere om kompositmateriale…?
Easy Composites er en af de helt store på hobby markedet, når det handler om hobby-aber som os.
De er en webshop og levere flere kits til begynderen og har alt hvad du skal bruge til, at fabrikerer med kompositmaterialer. Jeg syntes deres hjemmeside er enormt informativ da de har enkle og forståelige dokumentation af produkterne på siden, de deler også gerne ud af deres viden.
Der ligger på siden en; ”Learning” side der virkelig viser materialerne i brug og viser teknikkerne man bruger, når man arbejder med kompositmaterialer. Easy composites laver også hands on workshops, så hvis man virkelig ønsker at prøve det her håndværk af, så tag en tur over åen og deltag i et kursus hos dem(står højt på min ønskeseddel).
Easy Composites webshop med tutorials og masser af grej
I Belgien bor Matthew han deler ud af sine projekter på youtube og er ikke bange for at vise når det går galt. Hans videoer er lækkert redigeret og hans eksperimenterende tilgang til, at arbejde med kompositmateriale er inspirerende og giver et fint og realistisk billede af, hvad man kan forvente af resultater, når man arbejder hjemme med materialerne.
Matthew afholder også workshops i hans komposit-laboratorie…
Både Easy Composites og mat2composites arbejder med den process der hedder ”prepreg” eller pre impregnated komposit fibre. Det er en metode hvor matrixen er impregneret ind i stoffet og på den måde sikrer man ens og korrekt dosering af matrixen i emnet. Ofte er prepreg også nemmere at håndtere da det klistrer. Så kan man lægge sine lag af stoffer meget nøjagtigt og på den måde skabe lettere og stærkere dele.
Hvis man har lyst til at dykke endnu mere ned i disse processer så se denne video dokumentar fra Koenigsegg.
Fik jeg sagt at jeg er fan af prepreg… Mmmmmm… Prepreg <3